Fysioterapi på klinik

Du kan book din tid online her, kontakte med ved spørgsmål eller slå priser op:

Klinikken har ikke ydernummer og giver dermed ikke tilskud ved henvisning fra egen læge. Der er derfor altid fuld egenbetaling. Har du sundhedsforsikring, dækker de ofte hele eller dele af udgiften til behandling. Er du i tvivl, så spørg dit forsikringsselvskab eller kontakt mig.

Nedenfor kan du læse om forskellige specialbehandlinger udover almen fysioterapeutisk behandling.

Fysioterapi til brystopererede

Jeg behandler kvinder, der er opereret for brystkræft.

Behandlingen tager udgangspunkt i en samtale og grundig undersøgelse, hvor fysiske og psykiske faktorer afdækkes. Ud fra fund arbejdes der med en specifik behandlingsteknik kaldet Tørsleff metoden, som består af tryk samt forskydninger og stræk af det omkringliggende væv og operationsar. Det kombineres med udspænding, øvelser, drænage og neurodynamisk behandling, kinesiotape mv.

Behandlingsmetoden er testet og videnskabeligt dokumenteret. Den retter sig mod 80% af de kvinder, der efter endt operation får følgegener efter fjernelse af brystet eller brystbevarende operation. Jo tidligere patienten kommer i gang efter operationen, jo nemmere og hurtigere kommer patienten sig over operationen. Det er dog aldrig for sent at opsøge hjælp, så tøv ikke med at søge hjælp, hvis du har gener.

Behandlingen har en positiv effekt på:

  • Smerter omkring ar
  • Bevægelighed
  • Forskydelighed i vævet
  • Muskelspændinger omkring ar
  • Hævelse omkring ar
  • Arvævsdannelse
  • Nervesmerter
  • Lymfeødem
  • Genoptagelse af arbejde og dagligdagsfunktioner

Læs evt. mere her: https://kirstentoersleff.dk/kt-metoden

Første behandling varer 1 time. Herefter tager behandlingerne 45 min pr. gang

Graviditetsgener

På klinikken har jeg graviditetspude, så har du gener grundet graviditet, kan du stadig modtage behandling maveliggende, hvis det er nødvendigt. Trænger du bare til en gang massage af den ømme graviditetskrop, kan jeg også hjælpe med det.

Infrarød saunatæppe

Har du kroniske smerter, stress eller trænger du bare til afslapning og ro i kroppen i varmen, så kan det være en mulighed at prøve en behandling i Infrarød saunatæppe. Når du ligger i tæppet trækker varmen dybt ned i vævet og giver øget blodcirkulation, løsner stive led og muskler og mange oplever derved en smertelindring. At ligge i tæppet kan være med til at reducere stress, stivhed i kroppen, og træthed.

På klinikken vil det være muligt at kombinere en tur i det infrarøde tæppe med en almindelig fysioterapeutisk behandling.

Når du ligger i tæppet skal man være fuld påklædt med lange bløde bukser og langærmet trøje. Du vil under behandlingen komme til at svede. Jeg vil være tilstede under hele behandlingen, hvis der er noget der bliver ubehageligt. Vi starter på 50 grader og kan justere herefter. Efter endt behandling får du noget koldt at drikke og kan komme til dig selv. Det er muligt at tider til at ligge i tæppet i intervaller på 30, 45 eller 60 min. Se mere under booking.

Infrarød sauna anbefales ikke ved følgende – eller tal først med egen læge
  • Har Pacemaker
  • Brystimplantat indsat indenfor seneste 3 mdr.
  • Indsat kobberspiral indenfor seneste 3 mdr.
  • Har feber
  • Er bløder patient

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Akupunktur

På klinikken anvender jeg akupunktur til lindring af muskel- og ledsmerter samt ved hovedpine. For at kunne evaluere på akupunkturbehandlinger skal der en del behandlinger til. Virkningen er langsomt indsættende, og efter 5-6 behandlinger vil man kunne opleve en begyndende effekt. Optimalt behandles der 8-15 gange ved behandling af langvarige smertetilstande.  Det gode ved akupunktur er at det er en nonfarmakologisk behandling og generelt bivirkningsfri.

Akupunktur har historisk sine rødder i kinesisk og taoistisk naturfilosofi, og er her forklaret ud fra principperne om yin og yang.

Ved at stimulere akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kan man ud fra denne teori finde frem til og genoprette ubalancer i livsenergien Qi. Klassisk akupunktur anses af mange som en behandling, som kan helbrede en lang række symptomer og sygdomme.

Videnskabelige undersøgelser har dog medført et nyt syn på, hvornår akupunktur kan anvendes til at behandle lidelser og sygdomme. Behandling med akupunktur er derfor i dag baseret på en lægeundersøgelse, samt viden om sygdomme, symptomer og smerter. Dette forudsætter samtidigt en mere kritisk tilgang til de sygdomme og tilstande, der kan behandles med akupunktur.

På klinikken behandler jeg med akupunktur ud fra den moderne tilgang og kan derfor ikke helbrede alle mulige/umulige tilstande. Jeg kan arbejde med smerter i muskler og led samt hovedpine.

Hvordan virker akupunktur?

Behandlingen foregår ved, at der stikkes tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning, og at der udskilles smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.

Man anvender som regel 5-15 nåle, og behandlingen varer ca. 10-25 minutter. Efter 2-3 uger, svarende til 6 behandlinger, kan de positive effekter vise sig; symptomerne lindres, bevægelighed og nattesøvn bedres, og man har færre smerter.

Hvilke risici er der ved behandling med akupunktur?

Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Eksempelvis mindre blødninger ved indstiksstedet, svimmelhed, træthed, forværring af smerter og andre symptomer.

I sjældne tilfælde kan man kortvarigt besvime og der kan ske uheld, hvor eksempelvis lungerne punkteres.

Akupunktur bør undgås, eller anvendes med forsigtighed i følgende situationer
  • Hvis man har angst for nåle (nålefobi)
  • Hvis man har indopereret pacemaker eller rygmarvsstimulator
  • Ved kronisk hævelse efter operation eller strålebehandling (lymfødem)
  • Ved blødersygdom eller brug af blodfortyndende medicin
  • Ved infektion eller inflammation efter operation
  • Ved øget eller manglende smertefølsomhed i forbindelse med nerveskader
  • Ved uklar eller manglende viden om årsagen til smerter eller symptomer
  • Hvis behandleren ikke er autoriseret og kvalificeret til at behandle med nåle

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/diverse/hvad-er-akupunktur/

Der kan ikke bookes tid direkte til akupunktur. Der bookes tid til fysioterapi og bliver vi enige om at akupunktur er den rigtige behandlingsform gives der akupunktur.

NADA

Hvad er NADA?

NADA (National Acupuncture Detoxification Association) er en form for øre-akupunktur, hvor tynde, korte nåle placeres strategisk i øret for at stimulere kroppens nervesystem. De 5 specifikke punkter har vist sig at være en indgang til at påvirke krop, nervesystem og sind i gavnlige retninger.

NADA-behandling er kendt for at reducere stress, lindre angst, forbedre søvnkvaliteten og mindske smerter.

Det er således vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.

NADA-metoden rummer et meditativt element. Målet er, at klienten får kontakt til sig selv og egne ressourcer.

NADA er tænkt som støtte i et psyko-socialt recovery-forløb som regel af længere varighed. Antallet af nødvendige behandlinger er derfor meget individuelt og afhænger af problematikken.

Hvordan foregår behandlingen?

NADA er de samme fem akupunkturpunkter i begge ører. Nålene sidder i ørerne i ca. 45 min. med standard-nåle (ikke permanente nåle) i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at man sidder (eller ligger) i ro med nålene under forløbet. NADA er oprindeligt udviklet som en gruppebehandling, men kan også gives enkeltvis.

Det er ikke tilladt at drikke kaffe under behandlingen eller anvende mobiltelefon/tablets eller læse underbehandlingen da det nedsætter effekten.

På klinikken kan NADA gives sammen med infrarød varmetæppe eller som selvstændig behandling.

Ved spørgsmål kontakt mig endelig.

NADA kan anvendes til lindring ved f.eks. stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer, her kan få behandlinger ofte have stor effekt.

Læs mere om NADA her: https://nada-danmark.dk/nada/om-nada-bjaelken/